Psykoterapeut MPF Susan Halling Nonbo - Psykoterapi Aarhus og Risskov

 

Stress

Stress-symptomer er din krops måde at gøre dig opmærksom på, at der er ubalance i dit liv. At der er noget, der kræver din opmærksomhed her og nu. Noget, der skal tages alvorligt og handles på. Det er ikke nødvendigvis én stor livsbegivenhed eller krise, der udløser stressen, ofte udløses stressen eller belastningsreaktionen af et  samspil af mange faktorer. 

Stress øger produktionen af adrenalin, som gør dig anspændt og stresshormonet kortisol, som giver en generel ulyst.    

De første psykiske symptomer på stress er derfor typisk: 

  • Øget irritabilitet
  • Uro og rastløshed
  • Hukommelsesproblemer 
  • Koncentrationsproblemer
  • Søvnproblemer.
  • Stress påvirker også appetitten og giver mange en større trang til sukker, salt og fedt.
  • Andre vil opleve en generel ulyst til at spise, og dette kan naturligvis medføre et utilsigtet vægttab.  
  • Hovedpine er også et klassisk stresssymptom. Det kan være som følge af for højt blodtryk eller muskelspændinger i nakke og skuldre.                                                                                                                                                

Der kan være rigtig mange årsager til, man bliver ramt af stress:  

  • Urealistiske høje forventninger, om at villle leve det perfekte liv.
  • Have svært ved at mærke sine egne grænser og behov og at have tilpasset sig for meget.
  • Det kan være et kronisk og alt for stort arbejdspres.
  • Det kan være uløste konflikter med nære relationer, kollegaer på din arbejdsplads eller kammeraterne i skolen.